Kulinvesteringer strider mod EU’s klimapolitik

21 February 2013, Information.dk

Den Europæiske Investeringsbanks kapital vokser, men det samme gør kritikken af dens investeringer i kulkraft. De er i strid med EU’s klimamål, mener både ngo’er og politikere, der opfordrer banken til at stoppe sine kulinvesteringer og engagere sig mere i klimakampen
20. februar 2013

EU’s investeringsbank kritiseres for at modarbejde unionens egne klimamål, fordi banken foretager investeringer i energiproduktion, der er baseret på kul.

Den Europæiske Investeringsbank, der ejes af EU’s medlemslande, har som verdens største offentlige långiver en betydelig indflydelse på, hvordan fremtidens energilandskab kommer til at se ud. Og siden december har den arbejdet på en omlægning af bankens energipolitik. For nylig forøgede medlemslandene bankens kapital med 10 milliarder euro, som sammen med investeringsbankens årlige udlån på 50 milliarder euro går til at investere i projekter, der skal bakke EU’s overordnede mål op.

Det gælder også på klimaområdet, hvor EU’s konkrete ambition er at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent inden 2020. Alle medlemslande undtagen Polen er også enige om, at det er nødvendigt at skære udledningen ned med 80-95 procent inden 2050.

Men fra 2007 til 2011 investerede banken i ni kulkraftværker i blandt andet Polen, Slovenien, Rumænien og Tyskland. Investeringer i kulkraftværker kan blive meget rentable i forhold til den mere klimavenlige gas, fordi prisen på kul er lav. En analyse fra Deutsche Bank skønnede for nylig, at prisen på kul importeret til Europa skal stige fra de ca. 85 dollar pr. ton, det koster nu, til 163 dollar, før gas igen bliver attraktivt i europæiske kraftværker.

Det bekymrer ngo’en Bankwatch, der overvåger investeringsbanken med henblik på klimaperspektiverne.

»Alle disse projekter skaber en lock in-effekt; lande bliver fastlåst i brugen af kulbaseret energi, og det vil forhindre implementeringen af EU’s langsigtede klimamål. Når først infrastrukturen til kulkraft er bygget, kan det på lokalt og regionalt niveau ikke betale sig at bygge ny infrastruktur til et mere bæredygtigt energiforbrug.

Derfor vil bankens kulkraftinvesteringer gøre det svært at skifte til vedvarende energiformer,« siger Anna Roggenbuck, der er projektleder i Bankwatch.

Det hollandske medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne Bas Eickhout er en af de få parlamentarikere, der dagligt følger investeringsbankens arbejde. Han mener ligesom Bankwatch, at det er dybt problematisk, at investeringsbanken som europæisk institution finansierer fossile energiprojekter.

»Nogle af de kulkraftværker, banken er med til at finansiere, vil blive stående i mindst 40 år. Det er ikke holdbart, hvis EU skal nå sine langsigtede klimamål. Banken argumenterer selvfølgelig for, at deres kulkraftinvesteringer er mere effektive end andre kulprojekter, men jeg synes, det er en for ensidig tilgang til problemet,« siger han.

De ni projekter beløber sig til 1,22 milliarder euro ifølge de oplysninger, banken har sendt til Information. Pengene havde Bas Eickhout og Anna Roggenbuck fra Bankwatch gerne set brugt anderledes.

»Det kan godt være, at de ni projekter er mindre risikofyldte og mere profitable end andre, men det kan gøres meget grønnere og på den måde være med til at begrænse vores massive CO2-udslip,« siger Anna Roggenbuck.
Fokuserede investeringer

Investeringsbanken selv argumenterer for, at dens investeringer er »fokuserede«, og at de gavner på sigt ved at gøre de eksisterende kulkraftværker mere klimavenlige. Det siger Richard Willis, der er pressesekretær i Den Europæiske Investeringsbank: »Vi vil ikke tvinge lande til at bruge en bestemt energikilde, hvis ikke det giver mening det pågældende sted. I områder, hvor brugen af fossile brændstoffer historisk set er dominerende, ser vi fordele i at give dem et løft i brugen af forskellige energikilder og i investeringer, som reducerer CO2-udslippet fra eksisterende energikilder.« Han tilføjer, at »vi gør vores bedste for at reducere CO2-udslippet på længere sigt, men vi er også nødt til at sikre landenes forsyningssikkerhed.«

Banken har ifølge egne opgørelser investeret langt mere i vedvarende energi end tidligere over de seneste år, og det anerkender Bankwatch, men man foreslår, at banken skal overlade finansieringen af kulkraftværker til andre investorer.

I så fald skal den nye energipolitik på plads, inden det bliver en realitet. Sidste år i september forklarede investeringsbankens direktør, Werner Hoyer, til et udvalg i Europa-Parlamentet, at EU’s medlemslande ofte har forskellige behov for og syn på kul som energikilde, og at banken derfor må navigere efter det forhold.

Det er også den forklaring, den danske embedsmand Alf Therkildsen, der er stedfortrædende bestyrelsesmedlem i banken, giver, når han skal forklare investeringerne.

»Energipolitik i EU er et nationalt anliggende. Nogle lande ønsker kul, andre ikke. Det er det samme med for eksempel atomkraft. Derfor er der en stor spredning i de forskellige EU-landes energipolitik« siger han.
Parlamentarikere: Udfas kul

Europa-Parlamentet har flere gange opfordret Den Europæiske Investeringsbank til at sørge for, at dens investeringsprojekter er i tråd med EU’s klimamål. Senest i december, hvor en række europaparlamentarikere i et åbent brev sendt til Werner Hoyer, bankens præsident, opfordrer til, at man lægger en plan, som skal bremse investeringerne i fossile energiprojekter.

En af dem, der skrev under, er hollandske Bas Eickhout: »På længere sigt er der ikke plads til kulkraftværker. Hver en investering i et kulkraftværk bringer os i en forkert retning,« siger han.

Også den danske socialdemokrat Dan Jørgensen, som er næstformand i Europa-Parlamentets miljøudvalg, mener, at Den Europæiske Investeringsbank bør gå stærkere ind i kampen mod klimaforandringerne.

»Det er en skændsel for moralen i medlemslandene, at Investeringsbanken investerer omfattende i fossile brændstoffer. Investeringerne i fossile brændstoffer skal udfases – præcis som vi har set, at banken har gjort med investeringer i atomenergi. Og hvis Investeringsbanken ikke selv kan se det, bør der efter min mening indføres mere bindende mål for, hvilke typer energi banken må låne penge ud til,« skriver han i en mail til Information.

Men det største problem er ifølge Bas Eickhout imidlertid, at investeringsbanken ikke i tilstrækkeligt omfang er under parlamentarisk kontrol.

»Det er svært at rejse en politisk debat om, hvad bankens penge skal gå til,« siger han.